Når du kigger efter brugte gaffeltrucks, handler det om at matche kapacitet, løftehøjde og drifttype til dine daglige opgaver. Start med at overveje, hvor tungt du skal kunne løfte, og om den skal bruges inde, ude eller begge dele. Det giver hurtigt et billede af, hvilke modeller der er relevante for din arbejdsgang.
Tænk også over underlaget. Kører du på fast gulv i lagerhal, er elgaffeltrucks ofte oplagte, mens diesel- eller gastrucks er et stærkere valg på ujævne udendørs arealer. Kig på mastetype, frihøjde og eventuel ekstraudstyr, så du får en truck, der fungerer i din produktion, på gårdspladsen eller i værkstedet.
Brugte gaffeltrucks på auktion er en enkel måde at få meget løftekapacitet for pengene. I stedet for at binde kapital i fabriksnye maskiner kan du finde solide trucks, der fortsat har mange timers arbejde i sig, til en mere overskuelig pris. Samtidig får du løbende nye muligheder, når der kommer friske maskiner på auktion hver måned, hvor du løbende kan holde øje med udvalget.
På auktion er du selv med til at bestemme prisen og hvor højt du vil gå med dit bud. Det er en fordel at gøre sig bevidst om sit maks bud og du kan følge budhistorikken i ro og mag hjemmefra. For professionelle brugere som landmænd, entreprenører og maskinhandlere er auktion en fleksibel vej til at justere vognparken, når der opstår behov for ekstra kapacitet eller udskiftning af eksisterende trucks.
Processen med gaffeltrucks på auktion hos Kapow er bygget til at være enkel, gennemsigtig og online. Du kan se det aktuelle udvalg af brugte gaffeltrucks på auktion, inklusive billeder, beskrivelser, angivet stand og budhistorik, så du hurtigt kan vurdere, om en bestemt truck er interessant. Du kan ofte finde maskiner på vores månedsauktionen eller du kan holde øje med løbende konkurs- eller ophørsauktioner, som ofte byder på et udvalg af trucks til lave mindstepriser.
Når du vil byde, opretter du en bruger og afgiver dit bud. Du kan også med fordel lægge et automatisk bud ind tilsvarende din makspris for den enkelte truck. Systemet vil automatisk byde for dig op til den grænse, du har sat, så du ikke skal være bange for at misse en maskine til en skarp pris.
Når du køber brugte gaffeltrucks på auktion, er det dit ansvar som køber at vurdere, om trucken passer til den opgave, du har i virksomheden. Husk altid at tjekke hvilken stand maskinen er angivet i og gennemgå alle kendte informationer, som står i produktbeskrivelsen på siden for den enkelte maskine. Alle bud på Kapow er bindende og det er derfor vigtigt, at du gennemgår billeder, tekst og eventuel video grundigt. Har maskinen kørt i mange timer og viser tegn på slid, skal du overveje om maskinen eventuelt kræver service eller mindre reparationer, og det bør indgå i din samlede vurdering af maskinen og hvad den er værd.
Efter endt auktion står du som køber selv for afhentning eller fragt af gaffeltrucken. Planlæg derfor, hvordan maskinen skal transporteres fra sælger til din adresse, og om der er brug for læssehjælp, ramper eller kran. Maskinens lokation er altid vist øverst på auktionen, så du kan vurdere afstand, rute og tidsforbrug, inden du byder, og undgår overraskelser, når du har vundet.
På auktion finder du maskiner fra kompakte elgaffeltrucks til at køre på lager og produktion til kraftige gas- og dieseltruck til udendørs kørsel og tung industri. Der dukker både kendte mærker og mere specialiserede modeller op, så du kan finde alt fra små truck til snævre gange til større maskiner med høj løftekapacitet til f.eks. betonvarer, træ eller stål.
Udvalget skifter fra auktion til auktion, da vi sælger maskiner fra landbrug, entreprenører, maskinhandlere og offentlige institutioner i hele landet. Det kan også betale sig at holde øje med ekstraudstyr som gafler, forlængerarme, skovle eller andre redskaber, der kan øge fleksibiliteten på de gaffeltrucks, du allerede har stående på pladsen.
Gennemse de aktuelle auktioner med brugte gaffeltrucks, læs maskinbeskrivelserne grundigt, og læg dit bud ind på den truck, der passer bedst ind i din drift.